LED pære GU10

GU10 fatninger fåes både i keramisk, og plastik. GU10 er også tilpasset så de både fåes i 230v og 12 volt, hvilket giver mulighed for at bruge dem i alle tænkelig former for konstallationer, ofte i downlight og spot form. GU10 led pære er også lavet således at spredningen på lyset er godt fordelt ofte i form af en 38 til 45 graders vinkel, som giver mulighed for at tilpasse lyset fra en GU10 til at belyse et bestemt område. 

{{amount}}

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

GU 10 LED Pærer hos LED Proff

Her hos os, kan du nemt finde de pære du søger, vi forhandler de fleste af alle fatninger herunder GU10, G9 G4, MR16, m.v. Alle vores pære, stifter, er af meget god kvalitet vi tester dem på egne test apparater og bruger mange timer på at udvælge de helt rigtige pære både når det kommer sig til lys kvalitet også kendt som RA værdi, men også deres levetid, og kelvin er meget vigtige for os, en af de kendetegn som LED tidligere har haft er at mange synes at lyset har været blåligt, dette skyldes ofte at man har købt nogle LED produkter der er for billige, hvilket kan give et meget dårligt lys fordi chippen i selve LED pæren faktisk er for billig, hvilket også er med til at holde prisen nede, men som med så mange andre ting er prisen i LED verden også lig med kvalitet, det skal man altid huske. 
 

GU10 LED sparer dig for mange penge

GU10 LED pærer giver en væsentlig bedre økonomi i forhold til den halogen-pære, den oftest erstatter. Først og fremmest fordi den bruger væsentlig mindre strøm end halogen-pæren. Faktisk skal du dividere effekten af din halogen-pære med 7 for at finde den tilsvarende LED-pære, der giver samme lysstyrke.
Det betyder, at du sparer omkring 80 til 90 % på dit elforbrug, lige så snart du tænder for GU10 LED pæren for første gang. Det kan mærkes på elregningen fra dag 1.
Dernæst holder GU10 LED pæren væsentlig længere end dens halogen-kollega. Uafhængige tests har vist, at LED pærer kan holde helt op til 25.000 timer – vel at mærke 25.000 timer, hvor der er tændt for pæren. Ja, faktisk har vi nogle GU10 LED pærer med en forventet levetid på det dobbelte, men lad os nu bare holde os til de 25.000 timer!
Det betyder, at du ved normalt daglig brug i gennemsnitlig 4 timer hver dag, kan forvente at pæren holder i helt op til 17 år! Det vil sige, at den GU10 LED pære du sætter i din lampe i dag, måske ender med at overleve selve lampen, fordi du når at blive træt af den, inden pæren går i stykker.
Det betyder samtidig, at du sparer rigtig mange pæreskift. For halogenpærer holder sjældent mere end et til to år. Så alt i alt ender en GU10 LED pære med at spare dig for rigtig mange penge i sin levetid. Det gør den lidt højere anskaffelsespris til noget nær i bagatel i regnestykket.

GU10 spot er en koncentreret lyskilde

GU10 pærer er opbygget som spots. Det vil sige, at der er en reflektor rundt om lyskilden i pæren, der gør det muligt at koncentrere lyset, så det kun oplyser et nærmere defineret område. Hvor koncentreret lyskilden er, afhænger af lysspredningen. Jo lavere værdi i grader, jo mere fokuseret er lyset fra pæren.
Stort set alle de GU10 spots vi sælger, har en lysspredning på under 60 grader. Faktisk kan du nemt se hvor meget spotten spreder lyset ved at se på, hvor langt oppe i pære-huset lyskilden sidder og hvor stor reflektor, der er rundt om LED lyskilden i pæren. Jo længere oppe LED lyskilden er placeret, jo større er lysspredningen.
En anden vigtig parameter ved lyset er farven og farvenuancen. For at lyset skal virke rigtigt på os, skal det helst have en farvetemperatur på omkring 3000 Kelvin. Det er den farvenuance, de fleste vil kalde for den rigtige farve på kunstigt lys. Er Kelvin-temperaturen lavere end det, opleves farven mere rødlig og er den højere, opleves lyset kraftigere og først mere hvidt for derefter at tone over i det blålige. Højere Kelvin-temperaturer opleves mere kliniske og skarpe, mens lavere virker hyggeligere og mere rolige.

GU10 fatning

GU10 fatningen har vundet stort indpas i lofts- og standerlamper i løbet af de seneste 5 år. Den er populær, fordi den er nem og hurtig at skifte. Bare vrid pæren en gang til siden og så er den ude – og sæt så den nye pære op i fatningen og vrid den fast. Så er det klaret!
GU10 fås primært som spotpære i forskellige designs. Da LED lyskilderne fylder væsentlig mindre i pæren end halogen lyskilden, er der blevet mulighed for at stoppe noget elektronik i GU10 LED pæren. Det betyder, at du kan få GU10 LED pærer, der kan fjernstyres, så du f.eks. har mulighed for at skifte farve på pæren – ikke bare farvetone, men stort set alle regnbuens farver.
Du kan også få GU10 LED pærer, der har indbygget lysshow og kan skifte mellem farverne i forskellige mønstre med forskellige overgangseffekter og hastigheder.
Så ikke alene får du en billigere lyskilde til din GU10 fatning ved at skifte til LED-versionen. Du får også en langt mere intelligent pære med funktioner, der ville få den gamle glødepæres ophavsmænd til at spærre øjnene op, hvis vi vækkede dem til live i dag. Prøv selv en af de intelligente GU10 LED pærer og oplev forskellen.

LED spot GU10

LED spots med GU10 sokkel har endnu en fordel i forhold til halogen-spots. De bliver ikke nær så varme. Det betyder, at du ikke brænder dig, hvis du kommer til at strejfe pæren eller prøver at skifte pæren lige så snart den er gået. Ja, ok – det sidste skal du vente længe på.
Men ellers har en LED spot med GU10 sokkel de helt samme egenskaber som den gamle halogen-version. Det meget koncentrerede lys kan fokuseres på lige præcist det element eller område, du vil have oplyst og kan derfor bruges til meget effektfuld belysning både derhjemme, i butikker, på kontorer og i produktionslokaler.
Har du f.eks. en flot porcelænsfigur eller anden genstand i stuen, du gerne vil fremhæve, kan et LED spot med GU10 sokkel være den ideelle løsning – og netop fordi LED-udgaven af GU10 ikke bliver nær så varm som halogen-versionen, er det meget nemmere at gemme lyskilden væk, uden at du skal være nervøs for, om den kan sætte ild i noget.
Derved kan en LED spot med GU10 sokkel skabe en nærmest magisk belysning, der giver ekstra effekt og fokus på det, du ønsker at fremhæve. Det kan også være smart i f.eks. et udstillingsvindue, hvor du efter tur kan tænde en LED sport og belyse forskellige udstillede genstande i vinduet. Det giver ekstra opmærksomhed fra de forbipasserende og sikrer, at de rent faktisk også ser det, du gerne vil have dem til at se.



Lidt praktisk

Ovenstående LED GU10 pære, er det udvalg vi forhandler, har du nogle spørgsmål til dem, er du mere end velkommen til at kontakte os på enten e-mail salg@ledproff.dk eller vores telefon nummer som du finder ude til højre her på siden.

Vi sælger rigtig mange GU10 pære, og derfor har vi også en udvidet garanti, kaldet 100% tilfredsheds garanti som gælder på alle vores produkter. Du skal derfor ikke tøve med at kontakte os på noget tidspunkt.

Du skal være særligt opmærksom på om den LED pære GU10, er dæmpbar eller ikke dæmpar, dette skyldes selvfølgelig at hvis du køber en ikke dæmpbar pære, så kan det skabe problemer hvis du har en dæmper på den lys installation som du ønsker den skal virke sammen med. Vi skriver højt og tydeligt på alle vores LED pære, Lamper, lysstofrør m.v. om de er dæmpbare eller ej.

Et kendetegn ved de store GU10 LED spot, er at disse pære er tæt på at være lige så store som de gamle kendte sokler E27, og de har tykkere ben, som samtidig er meget mere robuste end halagonstifter. Du kan se de forskellige fatninger her http://www.ledproff.dk/kend-din-sokkel/