Energimærke for pærer og lamper

Oprettet d.

Det nye energimærke for pærer og lamper
 

Energimærket viser dig, hvor energieffektiv pæren eller lampen er. Formålet med den nye energimærkning er at sortere de dårligste produkter fra, og at presse producenterne til at videreudvikle på teknologien, så fremtidens lyskilder bliver endnu mere energieffektive.

Udover en opdatering af energimærkeskalaen er kravene for LED belysning også blevet skærpet. Dermed er niveauet for hvilke LED produkter, der er lovlige at sælge i EU hævet.

Indenfor pærer bør du nu gå efter D eller bedre.

Sparepærer vil være mærket med A og Halogener med B eller C


Om mærket

Energimærket viser dig, hvor energieffektiv elpæren er, på en skala fra A til G. De mest energieffektive pærer er mærket med A. Mærket oplyser også om energiforbruget ved 1.000 timer tændt - 1.000 timer svarer til ca. 1 års brug. Oplysningen om energiforbruget kan også stå på pærens emballage.

Energimærkningsordningen er obligatorisk og gælder for hårde hvidevarer, elpærer, lamper, tv, klimaanlæg og varmeanlæg.

Se eventuelt mere på sparenergi.dk eller label2020.dk

Sådan ser mærket ud

Overgangsperioden

Den nye skala går fra A til G i modsætning til den forrige, som gik fra A++ til E. De nye regler trådte i kraft den 1. september 2021, men man kan støde på det gamle energimærke indtil 1. marts 2023, der er fristen for at skifte til det nye energimærke på den fysiske emballage.

I overgangsperioden kan man derfor opleve at se det nye energimærke her på ledproff.dk, men modtage en vare med det gamle energimærke på emballagen.

Varen er altså helt den samme, og har helt samme specifikationer som før.

Du kan se om det er det nye energimærke, der er på produktet, ved at se, om der står A-G ved siden af energimærket.

Den nye udregning:

Det nye energimærke beregnes på en ny måde. Man kan derfor ikke blot tage den gamle mærkning og overføre den direkte til det nye mærke.

For eksempel beregnes der ud fra lysstyrken målt i lumen divideret med effekten og ganget med den samlede effektfaktor.

Effektfaktoren afhænger blandt af, om lyskilden tilsluttes direkte til 230V, og om det er retningsbestemt eller ej.

Den gamle energimærkning tog ikke højde for lysets spredning på den måde, og heller ikke, om lyskilden var tilsluttet direkte til 230V eller om lyskilden havde behov for en transformator.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar