Lamper til hjørne i stuen

Lamper til hjørne i stuen

Stuen er et af de rum i hjemmet, hvor man opholder sig det meste af sine vågne timer, mens man er hjemme. Derfor er det en stor fordel, at stuen ikke blot er indrettet efter ens stil, behov og præferencer, men at den også er praktisk og veloplyst.

Hvis du har flere lamper i stuen, kan du nøjes med at tænde en læselampe, når du sidder og læser i en lænestol, eller du kan tænde en lampe, hvis du sidder og slapper af i sofaen.

Undgå mørke hjørner, og gør stuen hyggeligere

Et hjørne i en stue kan ofte falde lidt hen i mørke, hvis der ikke er nogle møbler eller noget lys i nærheden, og et hjørne er den perfekte placering for hyggebelysning. Det hjælper med til at rydde rummet for mørke kroge, og kan i sidste ende få rumme til at syne større og mere rumligt. 

Et hjørnebord i stuen er et perfekt sted til opbevaring af pynteting og planter. Men for at det kommer helt til sin ret, så er det nødvendigt med den rette belysning. Du kan enten vælge at placere en pendel over bordet eller placere en lille bordlampe. På denne måde kommer interiøret til sin ret, og du undgår et dunkelt hjørne. 

Et stort udvalg af små lamper, der er perfekte til stuehjørner

Vi forhandler mange forskellige lamper, og det omfatter både væglamper, pendler, loftlamper, spots, gulvlamper og bordlamper.

Når det gælder placering af lamper i hjørner, så er det bordlamper, pendler og gulvlamper, der er mest oplagte. I mindre grad er loftlamper relevante her, men det kan være en god løsning, hvis du har et højt møbel stående, som du gerne vil have lys over.

Monter din nye lampe selv eller få en elektriker til det

Nogle af de omtalte lampetyper er nemme at montere. Gulvlamper og bordlamper kræver ofte blot, at man sætter stikket i en stikkontakt eller en stikdåse. Væglamper, loftlamper og pendler kræver dog lidt mere ekspertise, da de ofte ikke har noget stik og skal kobles direkte til udtaget.

Alle vores lamper kommer med grundig vejledning. Ellers er du naturligvis også altid mere end velkommen til at kontakte os vedrørende eventuelle spørgsmål.