Lamper til stuen

Lamper til stuen

En stue kan både være rå, hyggelig, romantisk eller luksuriøs. Der er mange forskellige stile, hvad gælder indretning, og det samme gælder lamper. Når du vælger lamper til stuen, kan du gå efter en stil, der passer ind, men du kan også vælge noget neutralt, så lampen ikke vil skille sig ud, hvis du løbende udskifter interiør. 

Her på siden har vi samlet en masse forskellige typer af lamper, men fælles for dem alle er, at de er velegnede til placering/montering i stuen. Vores sortiment omfatter både loftslamper, hænglamper til stue (pendler), bordlamper og gulvlamper. Om du vil have loftbelysning, vægbelysning eller lys på bordet eller gulvet er helt op til dig.

Hvilken type lampe skal du vælge til din stue?

Når du overvejer, hvilken lampe du gerne vil have i din stue, kan du kigge på, hvor den skal placeres. En mindre stue bliver eksempelvis nemt lyst op ved hjælp af en loftslampe, der giver en god rumbelysning, men du kan også vælge at placere flere lyskilder rundt omkring i stuen, som giver lidt blødere lys. Så kan du tænde og slukke for enkelte lamper efter behov.

En stor stue kan virke kold og mørk, hvis der kun er en enkelt lampe i loftet. Ved hjælp af supplerende lamper rundt omkring i stuen, kan du inddele rummet i zoner. Du kan vælge at have en væglampe eller en gulvlampe ved lænestolene og en pendel over hjørnebordet. Det kan også være en god idé at have en større pendel til at hænge ned fra loftet, som giver et godt lys over sofabordet.

Vælg stuebelysning ud fra hvilken type sokkel den har

Uanset om du har mange eller få lamper i dit hjem, kan det være en fordel at vælge nogle, der har samme type sokkel, som de lamper du har i forvejen. Så er det nemt at have et lager af pærer liggende, som kan passe i flere forskellige lamper og ikke kun én bestemt lampe.

Alle LED-pærer, som vi forhandler, er energieffektive, da de er mærket A+ eller højere.

Vær dog opmærksom på, at energimærkningen er blevet lavet om, så for pærer, der er mærket efter den nye skala, vil en energimærkning på A være rigtig godt, og energimærkning D er i midten på den nye skala.