LED Vækstlamper

Her finder du vores store udvalg af LED-vækstlamper, samt vores udstyr til vækstlamper. Uanset om du er amatør eller professionel, kan du finde, hvad du skal bruge blandt vores vækstlamper, og det er alt sammen i højeste kvalitet. Lamperne kan både bruges i væksthuse og på mindre arealer. Hos LEDproff fører vi også LightGrow-lysarmaturer, der monteres i længden og kan forlænges med et kabel, så du kan få en lang serie af sammensatte armaturer. Funktionalitet kommer først, når det gælder LED-vækstlamper, men vi har sørget for at finde de lamper, der både er flotte og funktionelle.

LED vækstlampe til dine planter

Teknologien bag vækstlys og vækstlamper kan være kompliceret. Nogle lysfarver virker særligt stimulerende i plantens spiring, andre i dens blomstring og andre igen virker bedst, når planten er i sin modningsfase. Hos LEDproff tilbyder vi mange forskellige typer LED-vækstlamper, så du nemt kan finde lige netop dén, du har brug for til dine planter. Find eksempelvis en LED-vækstlampe i lilla, der både er smuk i sig selv, og som samtidig bidrager til sund vækst hos planten. Du kan også få fingrene i den smukke blå vækstlampe, der fremmer væksten, lige efter at planten er begyndt at spire.

Hvis du skal bruge LED-vækstlamper til erhverv, kan enten vækstrør eller armaturer være en god løsning, hvor lyskilden optager minimal plads, men alligevel afgiver det nødvendige lys for at give planterne så gunstige vækstforhold som muligt.

Når du har fundet den LED-vækstlampe, du skal bruge, så kan du finde alverdens tilbehør hos os. Vi fører blandt andet transformatorer og strømforsyninger, der sørger for, at der er styr på strømtilførslen til dine vækstlamper. Vores strømforsyninger er alle modstandsdygtige overfor fugtigt vejr og vandstænk. På siden her finder du også smarte kabler til stikkontakter, der gør håndteringen af dine LED-vækstlamper meget nemmere.