LED Nedgravningsspot

LED Nedgravningsspot

22 varer

Nedgravningsspot - Førhen var nedgravningsspots mest brugt i professionelt øjemed. Men de senere år er de også blevet uhyre populære i privat regi. Populariteten skyldes ikke mindst LED-teknologien, som sikrer ekstrem lang levetid på lyskilden, og dermed et minimalt behov for at skulle servicere/skifte pære. Nedgravningsspots giver helt nye muligheder for at opnå flotte lyseffekter, for eksempel ved belysning af murværk, skulpturer eller andre effekter. Se udvalget herunder, og læs eventuelt også mere om nedgravningsspots nederst på siden.

Viser 1 - 22 af 22 produkter

Hvad er en nedgravningsspot?

Som betegnelsen mere end antyder, er der tale om en spotlampe, som skal placeres i jordhøjde, enten placeret i jorden eller indbygget i terrassebelægningen eller lignende. Denne type spotlamper er derfor naturligvis forsynet med ekstra robust glas, som uden problemer tåler, at man eksempelvis går oven på dem. En nedgravningsspot er i sagens natur også vandtæt.

Alle de nedgravningsspots, du finder i udvalget ovenfor, er som udgangspunkt beregnede til brug med LED lyskilder. De fleste typer kommer helt enkelt med en integreret LED lyskilde, mens andre giver mulighed for at montere standard LED-pærer med eksempelvis GU10-sokkel. I nogle tilfælde er der således mulighed for at montere en traditionel lyskilde som eksempelvis halogen, men en sådan pære skal skiftes relativt ofte, og det er en smule besværligt med en nedgravningsspot. I dag vælger stort set alle da også LED-lyskilder, da de normalt holder i årtier.

Vær opmærksom på spredningsvinklen

Der er stor forskel på lysspredningen med de forskellige modeller af nedgravningsspots, så det er vigtigt at vælge i forhold til det givne formål. Hvis det er tanken at ”sætte spot” på et specifikt element, eksempelvis en skulptur, et skilt eller lignende, er nedgravningsspots med en smal strålevinkel at foretrække. Omvendt vil en bred udstrålingsvinkel give en bedre almenbelysning, og egner sig også bedre til belysning af større områder. Har du brug for at belyse et større, men afgrænset område, kan en løsning også være en kombination af flere spots med smal strålevinkel, der supplerer hinanden med belysning af det ønskede område.

Overvej også lysets farvetemperatur

Du kan få nedgravningsspots i både varme og kolde nuancer, og valget er ikke helt ligegyldigt. Hvis det handler om at skabe hyggelig stemning i haven, vil de varme nuancer som regel være det bedste valg. Til belysning af skilte og facader, er de køligere nuancer til gengæld de foretrukne, da de giver en bedre farvegengivelse og skaber mere opmærksomhed.

Filter

Pris
DKK 0 DKK 0
Kulør
mere.. mindre
Filter