Fragt kun 49,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet & Sikker betaling

71 99 48 42

LED EXIT lamper

Hvis du har ledt efter en LED-exitlampe, kan du nu indstille søgningen. Her på siden har vi nemlig placeret hele vores udvalg af de velkendte, grønne skilte, der skal hjælpe og guide i dagligdagen og i den sjældne nødssituation. I vores udvalg af LED-exitlamper finder du både dem, der hænger, dem, der skal monteres i loftet og dem, der kan monteres direkte på væggen. Derudover har vi hos LEDproff sørget for, at du kan finde den LED-exitlampe, der har netop det piktogram, du skal bruge. Vi har nemlig inkluderet en hel serie piktogrammer med hver lampe.

LED exit lamper giver tryghed

Når du ser igennem vores sortiment af LED-exitlamper, vil du måske lægge mærke til, at piktogrammerne på lamperne ser nogenlunde ens ud. Det er der en god grund til. Ikonet på din LED-exitlampe skal nemlig hurtigt kunne hjælpe beboere, gæster, publikummer og andre ud af bygningen, hvis der skulle opstå brand, røg eller en anden truende situation. Her vil genkendeligheden i farven og motivet på det grønne skilt være hurtigt at afkode for alle, uanset sprog og kulturel baggrund. På den måde har alle mulighed for at blive guidet hurtigt og sikkert ud af bygningen.

Med hver lampe vedsender vi hos LEDproff i alt fire piktogrammer, så du kan vælge det, der bedst viser vej til udgangen. Pilene peger henholdsvis til højre, til venstre og ned, og du får også et skilt med ordene EXIT skrevet. Piktogrammet på din LED-exitlampe kan nemt udskiftes efter behov.  Mange steder er det et lovkrav med en tydelig flugtvej, men selvom det ikke er det i din bygning, vil LED-exitlamper hjælpe med at holde sikkerheden helt i top. Det signalerer både troværdighed og professionalisme, og så er det med til at gøre gæster, kunder eller beboere mere trygge.